Din klub har brug for din hjælp. Vil du give en hånd?

INVITATION TIL MØDE 18. NOVEMBER KL. 13:30 OM KLUBBENS 2018-UDSTILLING
Sted: Klubhuset, Vindrosen 11, 4760 Vordingborg

Det er i år 95 år siden, Vordingborg Fjerkræklub (dengang Fjerkræklubben for Vordingborg og Omegn) blev stiftet. 
Det vil vi gerne fejre med en stor, flot jubilæumsudstilling den 8. og 9. december 2018.

Der er mange gøremål i forbindelse med at stable en udstilling på benene, og vi behøver hjælpere.

Vil du bruge en times tid eller to på vores fælles udstilling i løbet af weekenden 7.-8.-9. december, vil vi meget gerne invitere dig til et møde i Klubhuset, Vordingborg Fjerkrækoloni, Vindrosen 11, 4760 Vordingborg, søndag den 18. november kl. 13:30. Klubben byder på kaffe/te og kage.

På mødet skal vi drøfte og aftale alle opgaver forud for og under udstillingen. Der er opgaver, der kan løses af alle – uanset alder – og blot for at nævne nogle få skal der fredag i tidsrummet 15:00-18:00 sættes bure og pynt op i Vordingborghallen efter en forudbestemt plan.

Dyr, der skal udstilles, bliver afleveret mellem kl. 18:00 og 20:00 samme dag, og om lørdagen – når dommerne har bedømt de udstillede dyr lørdag ved middagstid, skal alle have vand og foder. Inden udstillingen åbner, skal der måske fejes mellem burene, og caféen skal bemandes af to personer ud over Jan Abel efter en fastsat tidsplan en time ad gangen både lørdag og søndag.

Information/indgang skal bemandes af en person efter en fastsat tidsplan (en time ad gangen) både lørdag og søndag. Og dyrene skal selvfølgelig hele tiden have adgang til rent vand og foder.

Om søndagen vil det, når dyrene er blevet afhentet af ejerne, være en stor hjælp, hvis vi får hjælp til at tage bure ned, stille dem uden for hallen – og til slut skal hallen fejes, så vi afleverer den i samme stand, vi modtog den.

Kom og vær med på møde den 18. november kl. 13:30, hvis du gerne vil give en hånd med, så vi får et brag af en flot udstilling. Det vil være stærkt værdsat.

Søndag, 18. november 2018 kl. 13:30 i Klubhuset, Vordingborg Fjerkrækoloni, Vindrosen 11, 4760 Vordingborg.

Ses vi?

Share on Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *