Udstilling 2020 – AFLYST

På grund af den usikre situation omkring covid-19 og det stadigt stigende antal smittede med Corona-virus, er det besluttet, at vi desværre må aflyse klubbens udstilling 2020, der var planlagt til tredje weekend i november (21.-22. november). 

Vi havde lagt op til, at vi ville forsøge at gennemføre udstillingen, dersom det ville blive muligt, men i betragtning af den nuværende situation – og det faktum at kun en meget lille del af de medlemmer, som normalt udstiller i klubben, har tilkendegivet interesse for, at vi holder udstilling som vanligt – finder vi det desværre nødvendigt at aflyse udstillingen i år.

Vi håber, at situationen bedres, således at Vordingborg Fjerkræklub i 2021 (20.-21. november) vil kunne afholde en stor og flot udstilling.

Af hensyn til de medlemmer, som inden for det næste år ønsker at deltage i forskellige arrangementer med høns og duer – ikke bare i klubbens arrangementer, men også i andre klubbers udstillinger og arrangementer – fastholder vi vaccinationsdagen. Vaccinationen gælder hønsefugle og duer, og alle – uanset klub – der ønsker deres dyr vaccineret, er velkomne. Husk venligst udfyldt vaccinationsattest.

Vaccinationen afholdes den 1. november 2020 kl. 10:00 i Vordingborg Fjerkrækoloni, Vindrosen 11, 4760 Vordingborg.

Skulle der ske ændringer inden da, vil det blive annonceret her på hjemmesiden og på klubbens Facebook-gruppe. 

Venlig hilsen
Bestyrelsen (Johnny, Jan, Marita)