Alle henvendelser bedes rettet til bestyrelsen – se denne side:
Henvendelse til bestyrelsen
Henvendelser om leje af klubhus skal ske til Jan Abel – se henvendelse til bestyrelsen.
Alle henvendelser vedrørende leje af grund i Vordingborg Fjerkrækoloni bedes rettet til bestyrelsen (se ovenfor).
Hej Jane Frimand.
Tak for dit spørgsmål. Du bedes venligst henvende dig til klubhusets bestyrer, Jan Abel – se denne side for kontaktoplysninger: http://vordingborg-fjerkraeklub.dk/?page_id=15
Venlig hilsen
Hei jeg vil spør om jeg skulle klubbhus er ledig den 19. August 2023 venlig hilsen Jane Frimand
Tak for din henvendelse, som er videresendt til Jan Abel, der står for udlejninger af klubhuset.
Venlig hilsen
Marita Kristensen
Tak for din henvendelse. Jeg vil anbefale, at du kontakter et af bestyrelsens medlemmer, der sikkert kan guide dig videre. Så vidt jeg ved, er der ikke umiddelbart nogen i klubben, som avler Barnevelder, men prøv at spørge en fra bestyrelsen. Alternativt ved jeg, at en af avlerne i Møns Fjerkræklub avler (eller har avlet, jeg ved ikke, om han har dem endnu) Barnevelder eller Barnevelder i dværg. Du kunne måske også prøve at se på denne klubs hjemmeside.
Venlig hilsen
Marita Kristensen
Ønsker at leje fælleshuset fredag d. 24/6-2022
Så vil høre om det er ledigt på denne dato ?
Mvh Heidi Larsen.
Hej
Er der nogen i jeres klub, som har Racen Barnevelder?
Vi er interesseret i 4-6 voksne unghøns.
Vi bor i Mern.
Hej Hanne.
Tak for din besked, som jeg på grund af ferie først har set nu. Jeg håber, du har fået løst sagen om brevduen, som kom ind i jeres stue. Jeg har ikke hørt om nogen af medlemmerne i Vordingborg Fjerkræklub eller Vordingborg Fjerkrækoloni, der har mistet en brevdue, men det lyder som en god idé, at du ville kontakte foreningen, og jeg håber, de kunne hjælpe dig.
Venlig hilsen
Marita Kristensen
22/6-2021 tirsdag kl 07:45 kom denne brevdue gående ind i vores stue!
Den er nu lukket forsvarligt inde, med vand og vildtfuglefrø, og lidt tæppe over klapkassen, og står på et aflukket værelse.
Måske I kan hjælpe med at få den hjem til sin ejer?
Jeg har forsøgt at kontakte ddb@brevduen.dk med en mail, og vil også ringe til dem, efter kl 0900
Den er okay, har kun ORANGE ring om højre ben, uden tal eller bogstaver. Jeg sender også to billeder af den flotte due.
Håber I kan hjælpe….
Mvh Hanne , Porsevænget 19, Ore Strand, 4760 Vordingborg
Hej Leah.
Mange tak for din besked. Jeg vil foreslå, at du ringer eller sender en mail til Jan Abel, der ud over at være medlem af foreningens bestyrelse også er den, der bestyrer Klubhuset, og som derfor ved, hvornår det eventuelt er ledigt til udleje, pris, antal gæster etc.
Huset kan kan lejes af alle, der er medlem af Vordingborg Fjerkræklub. Det koster p.t. 100 kr. årligt at være medlem af foreningen. Du finder Jan Abels kontaktdetaljer her:
http://vordingborg-fjerkraeklub.dk/?page_id=15
Venlig hilsen
Marita Kristensen
Hejsa
lejer i festlokale ud her i corona tiden?
hvad er priserne
og hvor mange mennesker skal der være?
VH Leah
Hej Peter.
Tak for din besked. Jeg må blive dig svar skyldig, om der er nogen i foreningen, som har duer af stor race til salg, da jeg ikke har hørt noget derom. Men jeg har lagt en føler ud i foreningens Facebook-gruppe. Jeg håber, det lykkes dig.
Med venlig hilsen
Marita Kristensen
Hej. Jeg leder efter 2 hunduer af stor race til min far. Har I nogen til salg i jeres forening?. Mvh Peter
Hej Maria.
Tak for din besked – og undskyld, at du først hører fra os nu. Der har været problemer med siden, og jeg har derfor ikke kunnet komme ind at se og godkende din forespørgsel. Jeg vil foreslå dig, at du ringer til Jan Abel, telefon 3069 8929. Jan Abel er ansvarlig for Klubhuset, og han vil kunne besvare alle dine spørgsmål.
Venlig hilsen
Marita Kristensen
Hvad er prisen for at leje jeres festlokale – udover medlemskabet?
Hvor mange mennesker kan der være i huset og hvor længe må man holde fest?
Mvh Maria
Hej Ea og Freja.
Mange tak for jeres besked – og tak fordi I gerne vil være med i vores hyggelige klub. Vi håber, I får lyst at deltage i nogle af de arrangementer, vi har i klubben hvert år. Dem kan I finde på siden “Aktivitetskalender”.
Jeg sender besked om jeres medlemskab til klubbens kasserer, Per Rasmussen.
Venlige hilsener
Marita Kristensen
Halløj i Fjerkræs-slaget :)
Min datter og jeg vil meget gerne melde os ind i foreningen, da vi just er blevet de lykkelige ejere af 4 smukke højstjerter.
Vi har besøgt jeres koloni et par gange og har mødt et par medlemmer som var behjælpelig med råd og vejledning, da vi var i betænkningsfasen om anskaffelse af duer – så det er oplagt at melde os ind.
– vi skynder os lige at sige tusind tak for den vejledning vi allerede har modtaget, det har været en kæmpe hjælp.
Masser af hilsner
Ea Green Larsen & Freja Rosa Green ( u. 18 )
Troldeparken 76, 4760 Vordingborg.
( kontingent betales via mobilpay )
Hej Annette.
Mange tak for din henvendelse. Det er korrekt, at klubben tidligere har holdt åbent hus i fjerkrækolonien, men i år er der ingen dato planlagt for et sådant arrangement. Man er som gæst dog altid velkommen til at kigge forbi i kolonien, hvor der næsten altid er et eller flere medlemmer til stede, så du skal være velkommen til at komme på besøg.
Venlig hilsen
Marita Kristensen
Jeg kan huske at I et år holdt åben for folk som kunne komme og se jeres klub. Holder i det igen en anden gang?
Med venlig hilsen
Annette
Mange tak for din henvendelse om leje af Klubhuset den 12. maj 2019.
Det er Jan Abel, der står for aftaler om huset, og det vil derfor være bedst, om du kontakter ham telefonisk. Du finder hans telefonnummer på denne side:
http://vordingborg-fjerkraeklub.dk/?page_id=15
Venlig hilsen
Marita Kristensen
Jeg er meget sent ude, men er hønsehuset ledigt d. 12/5 2019 .. Hilse Johnny Jensen
Hej med jer.
Jeg kan se at i har en udstilling i Vordingborghallen i den kommende weekend, hvor der også er udskillere, jeg laver sølvsmykker af gammelt sølv f.eks. gafler, skeer ,krus og hvad jeg ellers kan finde. Jeg kunne da godt tænke mig at præsentere mine ting for jeres publikum, Jeg behøver bare et lille bord,
Hvad mener i om det????
Tak for din besked og undskyld det sene svar, jeg har været syg og har af den grund ikke kunnet bruge pc.
Når du skal udstille, skal dine ænder være ringmærket med ringe fra hovedforeningen, D.F.f.R. (Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl), hvor man også køber ringene. For at kunne købe ringe, skal man være medlem af D.F.f.R.
Moskusænder bruger ringstørrelse 22 og 18 – hvilket vil sige, at andrik skal bære størrelse 22, and størrelse 18.
På grund af den store Europaudstilling, som finder sted 9.-11. november, var det allerede i august sidste chance i år for at købe ringe til fjerkræ. Hvor gamle moskusænder skal være højst for at kunne få ringe på, kan jeg desværre ikke svare på, men jeg kan fortælle, at mine ænder af en anden race senest skal ringes, når de er otte-10 uger, da fodledet ellers er for tykt til, at ringen kan sættes på foden.
Hvis du har både and og andrik og får ællinger næste år – og hvis du melder dig ind i D.F.f.R., vil du kunne købe ringe til de ællinger, dine ænder måske får næste år, og så kan du udstille disse til næste års udstillinger.
Venlig hilsen
Marita Kristensen
Hej
Hvordan mærker jeg mine 2 moskusænder. De er 12 uger gamle, og jeg vil gerne udstille dem. Er det på en eller anden måde muligt at nå det, eller er chancen for det forspildt forever?
Mvh. Lena Kleiminger
Hej Stine.
Mange tak for din henvendelse.
For at leje klubhuset skal man være medlem af Vordingborg Fjerkræklub. Det koster 100 kr. pr. år (regnet fra 1. januar til 31. december). Det er Jan Abel, der står for udleje af huset og ham, du skal tale med om pris og eventuel bestilling. Jan Abel kan træffes på telefon 3069 8929.
Venlig hilsen
Marita Kristensen
Hej
Hvor finder jeg mere info omkring leje af jeres festlokale ?
Mvh Stine
Hej Pernille.
Mange tak for din besked. Jeg beklager den lange svartid, der skyldes, jeg har holdt ferie de seneste uger.
Desværre er jeg ikke bekendt med nogen i Vordingborg Fjerkræklub, som avler store silkehøns i lyse farver, hvorfor jeg vil foreslå, at du retter henvendelse til Specialklubben for Silkehøns. Måske du ad denne vej kan få de høner, du har brug for. Tidspunktet er måske ikke optimalt, da mange avlere på nuværende tidspunkt for længst har sorteret sine dyr med henblik på udstilling i løbet af efteråret/vinteren, men det er bestemt et forsøg værd at forespørge i Specialklubben.
Jeg håber, du finder de dyr, du ønsker dig.
Venlig hilsen
Marita Kristensen
Jeg søger 3 store silkehøner til haven og æglægning, meget gerne i lyse farver. E der nogen som har nogle?
John Madsen fra Vordingborg Fjerkræklub avler gamle engelske dværgkamphøns, og hvis du sender os dit telefonnummer, kan vi bede ham kontakte dig, såfremt han har æg eller kyllinger til salg.
Venlig hilsen
Marita Kristensen
Jeg søger rugeæg/kyllinger af gl engelsk dværgkamphøns brune eller brun hvidplettet
på Sjælland.
Hej Betina.
Mange tak for din henvendelse. Ja, når man er medlem af Vordingborg Fjerkræklub, kan man leje vores klubhus. Det koster 100 kr. for et års medlemskab af klubben. Derudover lejen af huset. Du er meget velkommen til at kontakte Jan Abel, der har ansvaret for udleje af klubhuset. Her er kontaktdetaljer på Jan Abel: Telefon 3069 8929 – Mail: abel.hanne@gmail.com
Venlig hilsen
Marita Kristensen
Hej … er der mulighed for at leje festlokale hos jer? Vh betina christensen
Mange tak for din besked.
Vi har flere medlemmer i klubben, der avler dværg wyandot, blandt andet Arne Petersen, hvis kontaktdetaljer du kan se på denne side http://vordingborg-fjerkraeklub.dk/?page_id=47
Dog er jeg ikke klar over, om Arne Petersen på nuværende tidspunkt har dyr til salg, men det er et forsøg værd at kontakte ham. Held og lykke.
Med venlig hilsen
Marita Kristensen
Hej.
Jeg søger en der har høns til salg af racen wyandot e. lign.
Hej Zerina.
Mange tak for din besked.
Vi har desværre ikke erfaring med pasning af vildænder, men vi har raceænder, som vi ruger i maskine og klækker og lader opvokse under varmelampe så længe, de har brug for varme.
Vi fodrer med kyllingestartfoder, indtil ællingerne er gamle nok til at få samme foder som de voksne. Ællinger bliver ret hurtigt varmefri (2-3 uger gamle er vore som regel), hvorefter vi lader dem være ude (under overdækning for at sikre dem mod krager og andre fugle, der kan finde på at tage dem).
Det er svært at rådgive, hvad I skal gøre, da det i Danmark desværre ikke er tilladt, at hønsefugle går sammen med svømmefugle, så hvis I har mulighed for det, vil det bedste nok være, hvis I kan tilbyde varmelampe til ællingerne, indtil de ikke længere har behov for varme. Men hønen kan sikkert fint klare opgaven med at passe dem, selv om ællingerne har andre behov (vand f.eks.) end kyllinger.
Vær opmærksom på, at der skal være vand til rådighed for ællingerne, så de kan dyppe næbbet i det, men at også ællinger, selv om de er svømmefugle, kan drukne, hvis de bliver kolde. Deres dun som helt små er ikke vandskyende, og derfor er det tilrådeligt kun at lade dem have adgang til meget lavt vand (nogle få cm), indtil de er fuldt befjerede.
Held og lykke med dem.
Venlig hilsen
Marita Kristensen
Goddag.
For noget tid siden, fik min mand ved en fejl, forstyrret en vildandemor så meget, at hun fløj fra en rede med 6 æg. Da vores hønemor, lå på rede fik hun dem og efter 5 dage fik vi 4 ællinger.
Spørgsmål; er der nogen hos jer med sådan erfaring? Og hvirdan gør jeg bedst ??
Hej Ann Louise.
Mange tak for din henvendelse. Og til lykke med din beslutning om at holde høns, det er en skøn hobby.
Der er gerne flere af klubbens avlere, der sælger dyr, men det kommer nok også lidt an på, hvilken race, du er interesseret i. Og hvad du skal bruge dem til (hygge, kød, æg, kyllinger, f.eks.)
Hvis du kan oplyse lidt om, hvilken race, du er interesseret i, og om du ønsker hane, da kunne vi måske lidt nemmere rådgive dig med henblik på at finde en avler af præcis din race. Prøv eventuelt at se opdrætterlisterne. Eller skriv gerne igen og fortæl lidt mere, hvilken race du har i tankerne.
Venlig hilsen
Marita Kristensen
Hej Vordingborg Fjerkræforening
Er der nogen hos jer der sælger høns? Eller evt ved hvor på Sydsjælland jeg kan købe.
Jeg vil gerne starte mit eget lille hønsehold op.
Vh. Ann Louise
Hej Helge.
Tak for din henvendelse vedrørende leje af grund i Vordingborg Fjerkrækoloni.
Alle grunde i kolonien er p.t. udlejet, og det er således meget vanskeligt at give et entydigt svar på, hvor længe man skal vente for at kunne leje en grund, da det kræver, der er en ledig, og der er ingen, som har opsagt deres lejemål.
Det er Vordingborg Fjerkræklub, som er ejer af Vordingborg Fjerkrækoloni.
For at leje en grund, når der er en ledig, skal man først og fremmest være medlem af såvel Vordingborg Fjerkræklub som en af disse tre hovedforeninger:
1) D.F.f.R. – Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl
2) DRF – Dansk Racedueforening
3) DdB – De danske Brevdueforeninger
Du kan læse mere på siden, som omhandler reglerne for Vordingborg Fjerkrækoloni:
http://vordingborg-fjerkraeklub.dk/?page_id=224
Med venlig hilsen
Marita Kristensen
hej
hvor land vente tid er for en plads i kolonien har I ?
hvis man melder sig ind ?
Hilsen
Helge
Hej JonnaMia Wrisberg.
Mange tak for din besked. Desværre er vi ikke bekendt med producenter i klubben af Isa Brown, der er en industrihybrid. Men der findes mange dejlige racehøns, der også lægger pænt med æg. Se eventuelt opdrætterlisten eller rubrikken “køb og salg”, hvor enkelte avlere har annoceret, de af og til eller jævnligt har dyr til salg.
Vi håber, I finder de høner, I har brug for.
Venlig hilsen
Marita Kristensen
Har i nogen i Vordingborg Fjerkraeklub – Isa brown hønniker – eller lignende til salg ? Kun småbrug – 5-6 stykker til os – og det samme til vores nabo ?? Tak for hjælpen <3
Mange tak for din besked. Vi har i klubben enkelte opdrættere af Danske Landhøns, hvoraf en af dem er på vores opdrætterliste. Han avler brune Danske Landhøns og hvide Danske Landhøns i dværg. Om han har dyr til salg lige i øjeblikket, er jeg ikke klar over, men det er da værd et forsøg at ringe til ham. Jeg vil derfor foreslå dig at besøge vores opdrætterliste, hvor du kan finde navn og telefonnummer. Held og lykke med det.
Venlig hilsen
Marita Kristensen
Hej
Jeg vil gerne købe nogle danske land Høns 4-5 høns og en hane. Er der nogen der har kyllinger de vil sælge?
Hej Majbrit.
Mange tak for din besked til Vordingborg Fjerkræklub. Vi har desværre ikke kendskab til nogen medlemmer af klubben, som har industrihybrider som f.eks. Isa Brown til salg. Langt størsteparten af medlemmerne holder racehøns, og der er også mange racehøns, som lægger godt med æg. Men på nuværende tidspunkt kan det godt være svært at få fat i æglæggende høner eller hønniker, der er tæt på æglægning, da avlssæsonen for de fleste endnu ikke er ovre, og de fleste har endnu ikke sorteret dette års avl, med henblik på, hvilke dyr, som kan egne sig til udstillingerne til efteråret.
Med hensyn til rugeæg vil jeg anbefale, at du prøver at kontakte en af avlerne på vores opdrætterliste for at høre, om vedkommende har æg til salg på nuværende tidspunkt. For mit eget vedkommende kan jeg oplyse, at jeg p.t. ikke har æg, jeg kan undvære.
Jeg håber, det lykkes dig.
Venlig hilsen
Marita Kristensen
Hej.
Vil høre om I har æglæggende ( eller næsten æglæggende ) høns til salg. F. eks Isa Brown.
Og også gerne befrugtede æg, da jeg har en enkelt høne, der er skruk : )
Venligst Majbrit
Hej Jan.
Mange tak for din besked. Desværre har vi ingen avlere af påfugle i klubben, og vi er beklageligvis ikke bekendt med andre, der har påfugle. For efterhånden mange år siden gik der påfugle på ruinterrænet i Vordingborg, men det gør der ikke længere. Hvor de kom hen, da Danmarks Borgcenter blev etableret, er vi ikke bekendt med.
Venlig hilsen
Marita Kristensen
Hej Vordingborg Fjerkræklub.
Jeg er ved at lave et tv-program til DR Ultra om børn, der redder et dyr i nød. Bl.a. er jeg i gang med en påfugl, der er fundet på det sydlige Sjælland, som har brug for at være sammen med andre påfugle.
Jeg har brug for hjælp til at finde frem til nogle, der gerne vil have en ekstra påfugl gående.
Har I mulighed for at hjælpe mig videre?
Hvme kan jeg ringe til?
Mvh.
Jan
Hej Monica.
Mange tak for din besked. Og stort til lykke med din 18-års fødselsdag. Jeg er ikke klar over, om Klubhuset er udlejet den pågældende dag, men prøv at kontakte Jan Abel fra bestyrelsen. Det er ham, som står for udleje af huset. Jan Abels telefonnummer er således: 3069 8929.
Venlig hilsen
Marita Kristensen
Hej.
Jeg har to sølvrandede Wyandot hanekyllinger fra starten af maj, som gives væk, de er meget smukke.
Med venlig hilsen Bente
Ved ikke om jeg overhovedet skriver det korrekte sted men nu prøver jeg.
Det er sådan at jeg d.16/09 fylder 18 år. Jeg kunne i den anledning godt tænke mig at holde en fest for min gymnasie klasse. Jeg kender ikke til denne klub men har fået den anbefalet af andre.
Hvis i lejer klubben ud til fester høre jeg gerne fra jer snarest omkring en masse praktisk info. Jeg er en ung men meget ansvarsbevidst pige så alt bliver selvfølgelig efterladt i samme orden som da vi modtog det. Der vil også være voksne under hele vores “ophold”.
Mvh.
Hej Selma.
Desværre er jeg ikke bekendt med nogen i klubben, der avler dværg wyandotte i sølv/sortrandet. Men hvis du er på Facebook, vil jeg foreslå dig at melde dig ind i klubbens gruppe og sætte din efterlysning der.
Du finder klubbens gruppe her: https://www.facebook.com/groups/242271115976358/
Der findes på Facebook også grupper, der specifikt omhandler dværg wyandotter, f.eks. gruppen Dværg Wyandotter, som du kan finde her: https://www.facebook.com/groups/501904873206946/
Jeg beklager, at jeg ikke umiddelbart kan hjælpe dig yderligere, men jeg håber, du finder de æg eller kyllinger, du har brug for.
Venlig hilsen
Marita Kristensen
(sekretær for klubben)
Hej
Jeg er interesseret i dværg wyandotte sølv sortrandet, er der nogen opdrættere her omkring, som jeg kan kontakte når jeg får en skrukhøne, mhb. på at købe rugeæg eller daggamle kyllinger?
Mvh Selma
Kære Carsten Høegh.
Ja, der er ikke noget så hyggeligt som høns og egne friske æg, og da er det oplagt at blive medlem af en klub som f.eks. vor og leje en grund.
Ønsker man at leje en grund i Vordingborg Fjerkrækoloni, skal man først og fremmest være medlem af Vordingborg Fjerkræklub. Det koster p.t. 75 kroner for voksne pr. år at være medlem og 25 kroner pr. år for unge under 18 år. Man kan blive medlem ved at indbetale kontingent direkte til klubbens bankkonto med angivelse af navn, adresse samt at man ønsker at være medlem af klubben (se dette link: http://vordingborg-fjerkraeklub.dk/?page_id=13)
Dernæst skal man være aktivt medlem af klubben, der er en klub under hovedforeningen, Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl (D.F.f.R.). At være aktivt medlem betyder, at man er medlem af såvel hovedforeningen som af Vordingborg Fjerkræklub.
Det koster p.t. 480 kroner for voksne at være medlem af D.F.f.R. (se dette link: http://www.racefjerkrae.dk/start/begyndertips/medlemsskab.htm)
Leje af en grund i kolonien beløber sig til 500 kroner pr. år. Hertil kommer fællesudgifter (vand, elektricitet etc.).
(se dette link: http://vordingborg-fjerkraeklub.dk/?page_id=224)
Når man er medlem både af Vordingborg Fjerkræklub og D.F.f.R., kan man således leje en grund i kolonien. Der er lige i øjeblikket venteliste til grunde, men det kan godt betale sig at bede om at komme på venteliste. Det gør man igennem et af klubbens bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsens medlemmer finder du på denne side – http://vordingborg-fjerkraeklub.dk/?page_id=15
Jeg håber, jeg har besvaret de spørgsmål, I har – ellers er du velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
Marita Kristensen
Sekretær for Vordingborg Fjerkræklub
Jeg vil gerne, samen med min datter, have nogle høns og nyde egne friske æg – men vi mangler et sted at have dem, og jeg var i den forbindelse ude og se jeres sted. Hvordan bærer man sig ad med at leje en lille have hos jer, kan man evt. låne/leje hønsehus , hvad er prisen?
Hvem skal jeg henvende mig til?
Carsten Høegh
Tlf. 43 94 77 09
Hej Lars Algreen-Petersen
Tak for din henvendelse. Jeg beklager meget dette sene svar. Så vidt vi er bekendt med i bestyrelsen, har klubben ingen avlere af Jersey Kæmper. Men vi ved, at der i Sydhavsøernes Fjerkræklub er mindst én dygtig avler af denne race.
http://www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk/
Med venlig hilsen
Marita Kristensen
Er der nogle i klubben der har Kæmpe Jersey jeg kunne godt tænke mig at købe nogle rugeæg
I forlængelse af mit svar af gårs dato har vi nu fået bekræftelse fra DFfR, at det er ændret.
Venlig hilsen
Marita Kristensen
Tak for beskeden, jeg har netop sendt det ind til DFfR, og så skal det nok blive ændret, er jeg sikker på.
Ja, det er glædeligt, klubben er fulgt med tiden og har ændret klubbens formelle navn.
Venlig hilsen
Marita Kristensen
Jeg vil gerne gøre opmærksom på flg.: Når jeg går ind på klubbens hjemmeside via DFfR´s hjemmeside, står der at Kenneth Jensen er formand. Det burde være ændret for længst. Måske er Web-redaktøren for DFfR´s hjemmeside ikke blevet gjort opmærksom på fejlen?
Ellers: Til lykke med Klubbens nye og tidssvarende navn.
Mange venlige hilsener fra Bent Hermansen.
Kære Stine.
Det er korrekt, at man som medlem af fjerkræklubben kan leje klubhuset til arrangementer som f.eks. din datters konfirmation. Er du ikke allerede medlem, kan du melde dig ind i klubben, det koster blot 75 kroner for hele 2015 at være medlem.
Jeg er ikke klar over, om huset er ledigt den 3. maj, men det er Jan Abel, telefon 3069 8929, som står for udleje af klubhuset, og jeg vil foreslå dig at ringe til ham for at høre herom og aftale nærmere.
Venlig hilsen
Marita Kristensen
Jeg henvender mig vedr leje af jeres fælleshus, idet jeg har hørt at man kan leje det.
Jeg har brug for det i forbindelse med min datters konfirmation d. 3. Maj i år.
Jeg ville blive meget glad for hvis dette kan lade sig gøre!
bedste hilsner
Stine
Hej Bodo.
Mange tak for din henvendelse. Det bedste råd, jeg kan give dig, er, at du prøver at kontakte et af de medlemmer, som står opført her på siden under opdrættere. Måske en af disse har ledig plads i rugemaskinen. Alternativt kunne du prøve at sætte dit spørgsmål ind på klubbens facebook-gruppe. En god idé vil være, hvis du også fortæller, hvor mange æg der er tale om og hvilke racer og hvornår til foråret, du ønsker at få¨ruget æg ud. Jeg går ud fra, det er hønseæg og ikke æg fra ænder og/eller gæs?
Held og lykke.
Med venlig hilsen
Marita Kristensen
Hej!
Der er da helt sikkert mange i klubben der har en rugemaskine.
Er det muligt at få ruget nogle æg ud her til foråret?
Hvis det er,kan jeg få en mailadresse eller telefonnummer?
Mange Hilsen Bodo
Hej Christina Høien.
Tak for din besked. Først og fremmest skal jeg beklage, at du først får svar på din henvendelse nu, hvilket skyldes, at jeg har været offline i nogle dage. Dernæst må jeg beklage, at vi mig bekendt ikke har avlere af Sussex i dværg i klubben. Men jeg vil høre de øvrige medlemmer af bestyrelsen, om de skulle være bekendt med, hvem som avler Sussex i dværg, som du eventuelt kan prøve at kontakte. Jeg skriver her, hvis jeg finder frem til en, som kan hjælpe dig.
Med venlig hilsen
Marita Kristensen
Hej fjerkræklub.
Jeg bor i allerslev ved Præstø og har en lille flok dværgsussex, som trænger til fornyelse af fire nye dværghøns. Det har været svært at opstøve nye sussex dværg der er fra i år. Er der mon nogle i klubben der har nogle til salg?.
Jeg har selv avlet 2 flotte sussex haner. Jeg beholder selv den ene, men den anden stor og flot kan byttes rundt som en del af køb og salg. Da han ellers detsværre må en tur i gryden. Synd for han er meget flot;)
I kan kontakte mig på mailen. Eller måske ved i hvor jeg kan henvende mig. Jeg er også interesseret i evt at få 4 andre dværghøns i anden race, hvis det er, men helst gode æglæggere.
Vh Christina Høien
Hej Bent Dalsten.
Udstillingen lukker kl. 16:00, hvorefter udstillerne henter deres dyr, vi rydder bure, pakker dem væk og gør rent. Uden, at jeg kan sige det præcist, gætter jeg på, det vil næppe blive tidligere end kl. 21, vi er færdige hermed. Men jeg vil foreslå, du prøver at kontakte klubbens formand, Jørgen Ellerød Andersen, eller klubbens kasserer, John Christensen, for at høre en af dem, hvornår de forventer, at vi har ryddet hallen. John Christensens telefonnummer finder du her: http://vordingborg-fjerkraeklub.dk/?page_id=45
Venlig hilsen
Marita Kristensen
Forespørgsel vedr. 16 nov
Jeg vil høre jer om I ved hvornår I er færdige i Vordingborghallen d. 16/11-2014?
Årsagen er at vi spiller tennis søndag aften og har fået at vide tiden er aflyst. Vi har dog tidligere år kunnet spille sent om søndagen.
Mvh
Bent Dalsten
Vordingborg tennisklub
Hej Berit.
For at leje klubhuset til festlige anledninger, skal man være medlem af klubben. Men det koster kun 75 kroner for et års medlemskab, så prisen vil blive 775 kroner, hvis man først skal melde sig ind. Oven i det kommer forbrug (el/vand). Der er plads til – og service til – knap 40 personer. Typisk vil man, hvis man lejer huset, få udleveret nøglen fredag, og man skal aflevere den igen om søndagen. Det er Jan Abel fra bestyrelsen, som står for udleje af huset, jeg kan anbefale, du ringer og tager en snak med ham, han kan helt sikkert besvare alle spørgsmål, du måtte have. Jan Abel kan kontaktes på telefon 3069 8929.
Venlig hilsen
Marita Kristensen
Hej Ulla Larsen.
Tak for din henvendelse. Det kan godt blive svært at finde Isa Brown, da det er æglægningshybrider, og de fleste medlemmer i klubben har racehøns. Men nu ligger din forespørgsel på siden, og måske du er heldig, at der er nogen, som ser den, som har en høne, du kan købe.
En Isa Brown-hane er nok nærmest umulig at opdrive, da hanekyllingerne i industrien aflives straks efter klækning. Måske du kunne bruge en racehane i stedet? Dem kan man være heldige at finde, da der ofte er overskud af dem her lige inden slagtesæsonen.
Jeg håber, du finder, hvad du søger. Held og lykke.
Venlig hilsen
Marita Kristensen
Jeg søger en Isa Brown høne – og evt. en hane, som kan gå sammen med mine brune damer. Bor på Jungshoved.
Hej.. Kan man som ikke medlem leje lokalet i har til fest.. ? Og er prisen de 700 kr for en weekend. .altså 24 timer. ? Og hvor mange er der plads til?
Hej Karoline.
Jeg spurgte om alderen, fordi jeg tænkte, at hvis det var meget unge dyr, kunne det være, du kunne nå at få dem mærket med ringe i år, men når de er to år, er deres løb og fødder for store til, at de korrekte ringe kan komme på. Hvis jeg var dig, ville jeg tage dem med. Jeg kan ikke forestille mig, at dyrlægen vil nægte at vaccinere dem på vaccinationsdagen.
Venlig hilsen
Marita
Hej.
Tak for dit svar.
Jeg er med på at det kun er ringmærket dyr der kan udstilles, når de er vacineres.
Men jeg er ny og jeg har 2 dyr ,der er ringet fra I år, men jeg tænker på mine øvrig høns som jeg er startet op med, de er ikke ringet, men de er jo ikke beskyttet hvis ikke er vacineret og udstillingsdyrene kan måske hive smittet med hjem.
Mine heste og hunde bliver vaccineret hvert år, så tænkte jeg bare at der måske var en mulighed for de øvrige høns.
Du spurgte på alder de er 2 år.
Hej Karoline.
Vi har ikke tidligere været ude for, at nogen har ønsket høns, som ikke bærer fast fodring, vaccineret. Men jeg har hørt fra andre avlere, at hvis dyret er mærket, så du kan kende det, skulle der ikke være noget problem med at få det vaccineret. Dog kan de ikke deltage i hønsedage, udstillinger eller andre arrangementer, hvor dyr skal samles, uden at de bærer fast fodring og er vaccineret. Hvor gamle er dine høns, som du gerne vil have vaccineret?
Venlig hilsen
Marita
Hej.
Den 19 november kan man kun få vaccineret de høns der er ringmærket?
Hilsen Karoline
Hej Sannie.
Mange tak for din henvendelse. Det kan være lidt svært på denne tid af året at finde rugeæg fra store racer, da mange opdrættere har delt deres dyr op, så haner og høner ikke længere går sammen. Men det er da bestemt et forsøg værd at kontakte en af de opdrættere, som avler store racer. Her er et link til siden, hvor du finder deres telefonnumer/mail-adresser.
http://vordingborg-fjerkraeklub.dk/?page_id=45
Alternativt kan du, hvis du er på Facebook, søge inde på klubbens Facebook-gruppe, hvis du melder dig ind der. Der kunne sagtens være nogen derinde, som har rugeæg til salg. Gruppen finder du her:
https://www.facebook.com/groups/242271115976358/
Jeg håber, det lykkes. Held og lykke.
Venlig hilsen
Marita Kristensen
Goddag
Jeg vil gerne høre om jeg kan købe nogle befrugtede æg til en stor hønserace, idet jeg selv har to høns, der for tiden er æglæggende på ubefrugtede æg.
Håber det kan lade sig gøre.
Med venlig hilsen
Sannie Hinrichsen
Grundtvigs alle 32
4760 Vordingborg
Hej Jane.
Tak for din henvendelse.
I klubben findes sorte dværg nøgenhalse. Jeg avler disse og vil – hvis det har interesse – eventuelt have nogle til salg, når klubben inviterer til Åbent Hus og Markedsdag i Vordingborg Fjerkrækoloni lørdag den 5. juli 2014 mellem klokken 10 og 14. Det er kyllinger, men de vil bære fast fodring og vil være vaccineret. Vaccinationen gælder et år frem fra 27. juni.
Lad mig høre fra dig pr. mail mep@wing-partners.com – om du er interesseret.
Her er et billede af kyllingerne. Billedet er taget for tre uger siden.
Venlig hilsen
Marita Kristensen
Hejsa
Jeg ville høre om der igennem jeres forening, er nogle der sælger eller kender nogle der sælger nøgenhalse? Ville også meget gerne have sendt lidt om jeres forening, idet jeg tænker på at melde mig ind.
Med venlig hilsen
Jane Thun
Mange tak for din henvendelse. Klubbens kasserer, John Christensen, vil ringe dig op. Velkommen til.
Med venlig hilsen
Marita Kristensen
Mit mobil nr er 24235893 .mvh Martin Mortensen
Hej er der en af bestyrelsen der vil kontakte mig pr. mobil da jeg har flere spørgsmål ang. Klubben og vil gerne meldes ind i klubben. Mvh Martin
Hej Lone Andersen.
Mange tak for dit tilsagn, at du gerne vil være medlem af klubben. Jeg har sendt din besked videre til klubbens kasserer, John Christensen, som vil sørge for det videre fornødne.
Med venlig hilsen
Marita Kristensen
Ang. Indmeldelse
Hej jeg har høns og ænder og vil meget godt meldes ind i jeres klub men kan først i næste uge så vil høre om i har noget matrialegård man kan få tilsendt og læse noget mere om
På forhånd tak
Lone andersen
Hjortemosevej 25
4449 fejø
Lige en slutbemærkning vedr. klubbens navn:
Da klubben blev startet for 90 år siden var Vordingborgs omegn landsognene Kastrup, Ørslev og Nyråd/Bakkebølle. Næsten ingen havde bil. Det meste trafik foregik til fods og cykel. På de lidt længere afstande var det bus eller jernbane. F. eks. Kalvehavebanen. Trafik til og fra Lolland-Falster og Møn foregik med færger. Medlemsskaren var altså meget mere Vordingborg og omegn – og ikke fra hele Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster.
Det var det hele for denne gang,
stadigvæk venlig hilsen fra Bent Hermansen.
Jeg har haft besøg af ræven i mit hønsehus og mangler nu 4 pæne, flotte høns, der kan lægge gode æg. Er her en venlig sjæl, der vil sælge mig sådan 4 høns?
God påske :-)
Jette
Kære Bent Hermansen.
Mange tak for kommentaren. Vi forsøger at holde siden opdateret og er glade for alle kommentarer og forslag til forbedringer. Som det ses, har vi taget din bemærkning til os og har ændret overskriften til Fjerkræklubben for Vordingborg og Omegn. Desværre tillader temaet, som er anvendt, ikke, at vi har hele klubnavnet stående på en linie eller deler det mere hensigtsmæssigt. Derfor var der oprindeligt brugt titlen Vordingborg Fjerkræklub.
Med hensyn til at ændre klubbens navn til Vordingborg Fjerkræklub: jeg har, foranlediget af dit råd, sendt forslaget til resten af bestyrelsen, og vi vil tage det op på et kommende bestyrelsesmøde.
Tusind tak fordi du tog dig tid til at skrive. Det er dejligt, når klubbens medlemmer engagerer sig.
Mange venlige hilsener
Marita Kristensen
(sekretær for klubben)
Det er en flot fornyelse af klubbens hjemmeside. Det glæder mig, at der sker diverse fornyelser i den gamle klub.
Jeg må dog gøre opmærksom på, at klubbens lovfæstede navn er Fjerkræklubben for Vordingborg og omegn. Det ser derfor lidt mærkelig ud, at man har overskriften Vordingborg Fjerkræklub.
Det gamle navn (hvor omegn indgår) er vel egentlig temmelig forældet. Bl. a. fordi der er jo mange medlemmer bosiddende over hele Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster.
Mit råd er derfor: Stil forslag på næste generalforsamling om, at navnet ændres til Vordingborg Fjerkræklub.
Mange venlige hilsener fra Bent Hermansen.
Kære Majbritt Biolzi.
Mange tak for din besked på klubbens hjemmeside, at du vil være medlem af klubben. Og stort velkommen til. Det er en dejlig klub, hvor vi har mange hyggelige og spændende arrangementer i løbet af året – og hvor der altid er hjælp at hente hos en af de erfarne avlere af fjerkræ.
På denne side http://vordingborg-fjerkraeklub.dk/?page_id=13 kan du se, hvordan du hurtigst og nemmest melder dig ind – ved at betale direkte til klubbens konto hos Nordea Bank i Vordingborg. Du skal i så fald huske at skrive dit fulde navn og adresse på indbetalingen samt en kommentar, at indbetalingen dækker nyt medlemskab af klubben 2014.
Velkommen til, vi glæder os til at lære dig at kende.
Med venlig hilsen
Fjerkræklubben for Vordingborg og Omegn
Marita Kristensen
(sekretær for klubben)
Jeg vil gerne være medlem af fjerkræforeningen.
Jeg har lidt blandet farver og størrelser, på hyggeplan, men vil rigtig gerne lære en masse så jeg med tiden måske kunne prøve at komme længere end hyggeplan.
mvh
Majbritt Biolzi
Til de af jer der måtte få kyllinger med “spagat-ben” dvs. hvor benene stritter i hver sin retning og de derfor ikke kan gå/holde balancen (pga. fejlrugning)
Der findes et utroligt nemt lille trick, som består af et lille stykke sugerør og en elastik. Anordningen påsættes kyllingens ben hurtigst muligt og efter 24 timer er benene på plads.
Man kan se hvordan det gøres, på Youtube.com
https://www.youtube.com/watch?v=CSPbqubJlU8
Herunder er beskrivelse på dansk, som er kopieret fra Facebookgruppen “Høns i haven”
Alle os der ruger ud har vel prøvet at få en mavekylling/kylling med spagatben eller 2. En kylling der ikke kan gå på benene enten fordi de stikker helt ud til siden eller bare en lille smule men dog nok til at den ikke kan komme op og stå og gå ordentligt.
Fandt denne fine video igår da jeg desværre havde fået ikke bare 1 men hele 2 af disse kyllinger ud af klækning onsdag: http://www.youtube.com/watch?v=CSPbqubJlU8
Så jeg fandt hårdutterne frem og fik lavet et par små støtter til dem begge og har lige taget dem, efter ca 24 timer. De har det begge nu fint og farer rundt sammen med de andre og der er intet at se.
HUSK at gøre det lige så snart I ser det, da det skal gøres mens knogler og led stadig er bløde.
Elastikkerne og sugerør er købt i Tigeren men kan også fås andre steder.
Husk at elastikkerne skal sidde over anklen men under knæet
hej med jer.
jeg vil gerne i kontakt med nogle opdrættere af Plymouth rock høns for køb . med venlig hilsen annmarie
hej med jer!…. jeg ville meget gerne købe en tværstribet eller hvid Plymouth rock høne .. allerhelst med kyllinger, men om ikke andet så også uden… har ikke kunnet finde nogle opdrættere i klubben…. håber på snarlig svar…mange hilsner fra annmarie
hej
Vil høre om der ikke er nogle på Sjælland der ville sælg nogle dværg kochin evt. nogle kyllinger i farverne
perlegrå
laksefarvet
sort/hvidplettet
gul/sort columbia
Hej Helle.
Mange tak for dit tilsagn om medlemskab. Du skal være så hjerteligt velkommen.
Hvis du melder dig ind nu ved at indbetale til den bankkonto, som er nævnt på denne side om medlemskab – http://vordingborg-fjerkraeklub.dk/?page_id=13 – vil du straks blive medlem, og du kan deltage i alle klubbens arrangementer og udstillingerne.
Velkommen til, det er hyggeligt at deltage i klubbens arrangementer.
Venlig hilsen
Marita
Jeg vil gerne være medlem af fjerkræforeningen.
Jeg har dværgsilkehøns i guldvildfarvet. Jeg er hobby avler, men vil i 2014 og fremadrettet arbejde seriøst med farven, og så må vi se.
Hilsen
Helle Nielsen
Orevej 19, 4850 Stubbekøbing
Hej Jan Mortensen.
Vi har nu undersøgt sagen og kan henvise dig til Lone Mølgaard i Slagelse, som avler Rouen ænder og har gjort det i en del år. Du finder Lone Mølgaard via hendes hjemmeside:
http://www.lones-ark.dk
Med venlig hilsen
Marita Kristensen
Hej
Jeg vil høre om der der er nogle der har Rouen ænder.Fo så er jeg intreseret i at købe et par,eller et hold ællinger når den tid kommer
jeg kan træffes på tlf.20148527
Mvh
Jan
Duen har fået nyt hjem – tak til alle på Facebook, der tilbød deres hjælp.
Kære Susanne Christensen.
Tak for din henvendelse. Vi lægger din besked ud på forsiden og håber, der er nogen, som kan hjælpe med hjem til duen. Jeg vil desuden dele det på min Facebook-side og forskellige fjerkrærelaterede grupper – også på Facebook.
Venlig hilsen
Marita Kristensen
Hej alle.
Jeg driver en vildtplejestation for Dyrenes Beskyttelse nede i Sageby ved Mern.
For ca. 2 mdr. siden modtog jeg en Højstjert, hentet af Falck i Vordingborg.
Duen er forsøgt fremlyst uden held.
Er der nogen der evt. kan hjælpe med et nyt hjem ?.
Hej Karoline.
Det koster 75 kroner for et års medlemskab af klubben. Det gør det også i 2014.
Hvis du melder dig ind nu ved at indbetale til den bankkonto, som er nævnt på denne side om medlemskab – http://vordingborg-fjerkraeklub.dk/?page_id=13 – vil det gælde 2013.
Men ønsker du først dit medlemskab gældende fra 2014, skal du skrive på indmeldelsen (indbetalingen via netbank), at du ønsker at melde dig ind pr. 1. januar 2014.
Venlig hilsen
Marita
Hej.
Hvad koster medlemskab for 2014?
Hvis jeg melder mig ind i klubben nu, er det så 2013 jeg betaler for?
Karoline